Pause

Tiden flyver afsted på P-skolen. Og nu er der kun 28 dage tilbage. Min praktikperiode er færdig. Og jeg har vist kun én sangtime mere.

Den sidste uge har været helt hæsblæsende, men i dag! I dag skal jeg to vigtige ting. Jeg skal plante på min altan = Haveterapi. Og så skal jeg lave krea resten af dagen. Strikke og sy og den slags.

Hurra.

Grønt

Forår... og det er blevet grønt! Jeg holder af farven grøn i helt ekstrem grad. Så nu er der festtid! Jeg har sået frø og har små sarte planter, der vokser noget, der ligner fem cm om dagen. På en måde glæder jeg mig til, at de kan flytte ud på altanen. På den anden side er det hyggeligt med en indendørs jungle.

Jeg forestiller mig, at der kunne være meget mere af den slags. Planter, der gror. Gror ind i hinanden. Vikler deres blade sammen til vægge af frodighed. Der er så mange muligheder. Her er inspiration:
Nyttehave uden have
Indendørs grønt - til gavn
Guerrilla Gardening
Grøn badeværelsesmåtte

Hvor grønt kan der egentlig blive i en helt almindelig betonlejlighed?

Morgenmad og haveterapi

Morgenmad er dagens vigtigste måltid. Jeg undrer mig hver gang, at jeg hører folk sige, at de ikke har spist morgenmad. Jamen, det må være gået helt galt for dem! På bloggen Simply Breakfast er der det ene fine billede efter det andet af dette vidunderlige måltid, der sparker dagen i gang. Jeg henter inspiration og bestemmer mig for at gøre mere ud af min morgenmad. De dage, hvor jeg tager mig sammen til at lave grød, er bare bedre. Men i det hele taget - at bruge tid på sin morgenmad er et plus for ens velbefindende.

Hvad spiser du til morgenmad?

Jeg har fået læst Signe Wennebergs "Haveterapi". Skøn bog, hvis man er til sådan noget chick lit - wellness havehygge litteratur, og hvem er ikke det? Jeg er i hvert fald helt på.

Bogen er fin, og der er meget rigtigt at hente. Jeg ved af egen erfaring, at altanterapi holder og virker. Og det er godt at blive klog på, hvordan andre bruger deres have. Eneste anke er, at det er en meget pæn bog. Signe Wenneberg skriver selv et sted, at hun ikke har ønsket at lave endnu en livsstilsbog, der kommer til at dunke os i hovedet med, hvad vi ikke kan leve op til. Jeg vil se det på den måde, at der er mange billeder i af smilende overskudsagtige børn plus Signe Wenneberg stillet op i smukke grønne omgivelser. Men hvis man ikke får overfølsomme reationer på den slags, så er det en meget fin og livsbekræftende bog.

Jeg har to Signe Wenneberg-bøger, der venter. Jeg glæder mig til at læse dem. Lad mig endelig ikke forspilde chancen for at nævne, at hun er opstillet for Socialdemokraterne et eller andet sted i Københavnsområdet. Jeg synes, at hun er sej. Og jeg ser frem til, at hun laver en havebog om betonhaver - bedre kendt som altaner.

Som man spørger...

En af de mange fantastiske ting ved Bedsteveninden er, at hun i ramme alvor kan sige det mest tåbelige...
fuldstændig ligesom mig.

Eksempel hentet fra 2001:
Bedsteveninden og jeg står bøjet over hendes vidunderlige nyfødte søn, og så siger hun: "Synes du ikke helt objektivt, at han er en utrolig pæn baby?"

Helt objektivt? Jaaaaaa... og så alligevel.
Dårligt tidspunkt for objektivitet.

Næsten uden sammenhæng:

Synes I ikke, at min lyserøde klematis har fine blomster?
Altså sådan... helt objektivt?

Wauw

Når man bor alene og rejser et par dage, så er der grænser for overraskelserne, der kan ske i ens hjem, mens man er væk. I hvert fald hvis man hurtigt sorterer de uhyggelige muligheder med brand og indbrud fra.

Faktisk kan man være ret sikker på, at der ikke er sket det mindste. Ingen har taget opvasken eller fået styr på tøjvasken. Ingen har tæmmet det kaotiske spor af tøj, som en spontan rejse uvægerligt medfører. Ingen har sørget for, at køleskabet er klar til hverdag og madpakke.

MEN! Dette er en opbyggelig historie.

For da jeg kom hjem mandag aften, var der alligevel en overraskelse.

Det lyste nærmest lyserødt på min altan.

Årets første hjemmedyrkede blomst!

Og første tegn på ret meget mere end overlevelse på altanen siden dengang med hagl.

Hurra!

Øv

Og det skete så bare ikke!

Der kom lige et tordenvejr forbi. Stakkels altan!

Altanrundfart i regnvejr

Altanen netop nu. Måske ikke ligefrem fotovejr, men nu er der plantet, og det begynder at blive grønt. Der er også allerede planter, der er gået ud, så det går helt planmæssigt.


Tallerkensmækkerne er på vej op. Og jeg har ingen anelse om, hvad farve de er.


Den ene klematis er også på vej. Jeg har en teori om, at enten gror klematis eller også laver de blomster, men måske man kunne være heldig at have nogle af dem, der gør begge dele.


Hostaer...mmmmm. Jeg er begyndt på en lille samling af dem, for jeg er helt vildt med, at de bare er så utroligt grønne.


Den anden klematis... det skal nok blive godt.

Noget om boligindretning

Fejlagtigt troede jeg engang, at på et tidspunkt, nok ret langt ude i fremtiden men dog, så ville jeg blive færdig med at rode og rumstere i min lejlighed. Jeg mener... 60 kvm... hvor svært kan det være.

MEN... en af mine nye erkendelser er, at der er intet, der tyder på, at færdig er en mulighed, så jeg kan ligeså godt nyde udviklingen, der sker, i stedet for at kaste skidtet fra mig og flytte i en vis fart. Problemet eller glæden ville helt sikkert flytte med. For det er vist mig, det er galt eller godt med, alt efter hvordan man ser på det.

Hvis jeg nu rum for rum gennemgår udviklingsområderne, så håber jeg på forståelse for projektets omfang.

Gangen er faktisk ikke kritisk. Der er en ledning, som hænger irriterende, og som jeg ikke lige ved, hvad jeg gør ved. Og så er der et garderobeskab, der har en vis tendens til at huse alt, der ikke rigtigt har en plads. Det kunne man nok godt tømme og ordne.

Badeværelset er fint. Her kunne jeg godt tænke mig at få skiftet armatur i håndvasken og brusekabinen til noget fint vandsparehistorie. Men hvordan gør man lige det, når man bor til leje i en almenbolig? Skal jeg betale eventuelt over husleje eller vedligholdelseskonto? Eller skal boligforeningen? Det lyder som om jeg er nødt til at sætte mig ind i nogle paragraffer først, og vupti ,røg det ret langt ned af to-do listen!

Stuen har flere alvorlige problemer. Et belysningsproblem, der går ud på, at der er lamper, der hænger midt i det hele, efter sidst jeg flyttede om. Og at der ikke er lys i nærheden af den sofa, som ellers er som skabt til at strikke i. Upraktisk.
Og så er der vinduerne, hvor der nærmest blæser iskold luft ind om vinteren, og det SKAL der gøres noget ved! Min plan er noget med nogle meget massive gardiner, som vil få enhver af mine naboer til at nikke anerkendende i respekt for, at her er en kvinde, som ønsker at gå ugeneret uden tørklæde i sit eget hjem. Bingo bango.
Eller mangler der at blive hængt billeder op, og så er der et enkelt eller to steder, hvor ledninger hober sig op i uskønne bunker, og det må der kunne gøres noget ved.

Køkkenet har et lampeproblem. Der skal hænges billeder op. Og så vil jeg også gerne have skiftet armatur ved køkkenvasken. Nogen (ingen navne nævnt!) er kommet til at afkalke så heftigt, at forkromningen også gik af...men det blev rent, fnis.
Og så vil jeg gerne have bygget om, så jeg kan få en opvaskemaskine. Igen er det noget med at snakke med Boligforeningen, og vide, hvad der er op og ned i reglementet.

Soveværelset/Krearummet er nok lidt forsømt. Her mangler der også både lys og ophængning af billeder. Og så er der nogle gardiner, som jeg købte sidste år... i juli. Men de ligger jo fint i garderobeskabet. Ups!
Jeg er også i gang med et kassesystem til alle kreatingene. Det kræver blandt andet, at der bliver sat en hylde mere op. Men det bliver så fint!
I soveværelset er der også et meget stort garderobeskab, og det trænger nok også til en smule oprydning. Det er så ufatteligt nemt at lukke dørene og øjnene for det rod.

Så er der de tilstødende lokaler:
Altanen er snart fint beplantet, men mangler det perfekte havemøbel, og jeg tror, at jeg har fundet det. Så skal det vel bare købes, samles, have en madras og have syet nogle puder. Hvorfor findes der ikke bittesmå boligprojekter?

Kælderrummet, har jeg bestemt, skal laves til værksted. Det indebærer, at en samling af flyttekasser og andet rod skal gennemgåes og rydde op/ud. Det er et uhyggeligt perspektiv, men jeg vil jo gerne have mit værksted, så jeg må i gang.

Efter denne liste har jeg faktisk utrolig meget optur over, at jeg IKKE bor på en gammel bondegård eller noget andet vanvittigt. Jeg vil blive kvalt i ting, der skulle ordnes!
Og 60 kvm beton er på mange måder rigeligt til mig og mine kreative udskejelser. Hvordan er det nu, det er? Just do it!

Altanlykke

Min altan havde været forladt siden en gang i oktober. Jeg skal ikke nyde noget af vinterhavearbejde, men måske ville det have været en idé at rydde op, inden man gik indendøre.

Nu er det i hvert fald gjort. Så er der bare at vente med tålmodighed på, om der er noget, der kommer op. Om der er noget, der står for tæt eller andre uforudsete hændelser.

I år er jeg ikke på temaaltan. Det gik fuldstændigt badut sidste år. Hele to forskellige blomster sprang ud i 'forkerte' farver. Og sådan noget kan jeg slet ikke klare. Der SKAL være orden.

Så med min personlighed in mente er der denne gang dømt knap så meget farveræs. Og lidt mere lykkefølelse.

Jeg har lige genlæst "På vejen til Bagdad" af Güneli Gün. En fantastisk bog, som selv på nettet virker en smule overset. Blandt andet er en del af bogen centret om det kinesiske ordsprog, der lyder:

"Vil du være lykkelig én dag, så drik dig fuld.

Vil du være lykkelig tre dage, så gift dig.

Vil du være lykkelig en uge, så slagt et svin og spis det.

Vil du være lykkelig hele livet, så dyrke en have."

Godt at årets altanterapi nu er i gang.

Den rød-grønne betonaltan

Nu skal I bare se min altan.... den rød-grønne af slagsen. Det bliver selvfølgeligt bedre, når planterne er vokset til, og der mangler også en plante eller to. Men et dejlig sted er det.

Småting...

Tilbage igen efter et mindre computerproblem.

Her til morgen ligner Gellerupparken fra mine vinduer en stor, tæt skov. Jeg synes godt, at jeg kan se på træerne, at det måske er lige lovligt tørt. Det kan jeg bestemt også se i altankasserne.

På den anden side er det jo dejligt cykelvejr, så nu vil jeg cykle ud i verden efter flere blomster til altanerne. Der mangler røde blomster.

I øvrigt er jeg begyndt at gå til fitness med Bedsteveninden. Det er fantastisk og hårdt. I dag kan jeg åbenbart ikke løfte mine arme uden at få tårer i øjnene. Øv.

Temaaltan

Som om jeg kunne vente med at tage billeder af planterne til, at de er kommet op. Farvetemaet på altan nr.1 er rød og grøn.

Altaner amok

Husker vi det sørgelige billede af altan nr.1? Nu er der så virkeligt sket noget. Faktisk er det nærmest problematisk at komme ud på altan nr.1, som man kan se på foto 1.
Altan nr.2 gror sig også til for at vinde altankonkurrrencen, der afgøres d.10.august.2007. Gad vide, om jeg kan holde liv i alle de planter så længe?

Altanliv

Ok, nu handler det lidt om planter igen. Men der er jo kommet blomster og besøgsdyr!

Tidslomme

Min altan nr.2. Hvor bliver det fint. Jeg har desværre ikke tid til så meget andet end at gå og nusse om små planter, holde øje med frø, der spirer og vande samt holde øje med en mejse, der godt kan lide det snor, jeg binder op med. Eller måske har jeg bare ikke lyst til andet.

Rod med jord

Ser det ikke hyggeligt ud? Og i virkeligheden er det en konkurrence!

Altankrise afblæst2

Altan nr.2.

Altankrise afblæst

Hvorfor er der ikke nogle, der har udfordret mig i en altankonkurrence før? Jeg, som ellers altid hævder, at jeg ikke er noget konkurrencemenneske, er gået helt amok. Mine altaner har aldrig været så fine. Nu er det bare at vente og se, hvad der rent faktisk kommer op. Billedet er iøvrigt af altan nr.1.

Grønt i store mængder

Det blæser meget. Så i dag er der fotografier fra vindueskammen og et nyt altanbillede, hvor man kan se, at oprydning faktisk nytter.

Hemmeligt

Jeg kan overhovedet ikke huske, hvilke frø jeg puttede ned i hvad for noget jord. Men under alle omstændigheder er der noget grønt på vej til Den store Altankonkurrence.