Jamie Olivers TED-tale

Vi har vel alle vores superhelt, og en af mine er den engelske kok, Jamie Oliver.
Og i går fik jeg så set hans tale i forbindelse med, at han fik TEDprisen 2010.
Hvis I ikke allerede har set talen, så gør det!

Så meget gejst og så meget at kæmpe for. Og rørende, helt vildt rørende.
Jeg bøjer mig i støvet og takker for, at superhelte deler ud af deres engagement.

Morgenmad og haveterapi

Morgenmad er dagens vigtigste måltid. Jeg undrer mig hver gang, at jeg hører folk sige, at de ikke har spist morgenmad. Jamen, det må være gået helt galt for dem! På bloggen Simply Breakfast er der det ene fine billede efter det andet af dette vidunderlige måltid, der sparker dagen i gang. Jeg henter inspiration og bestemmer mig for at gøre mere ud af min morgenmad. De dage, hvor jeg tager mig sammen til at lave grød, er bare bedre. Men i det hele taget - at bruge tid på sin morgenmad er et plus for ens velbefindende.

Hvad spiser du til morgenmad?

Jeg har fået læst Signe Wennebergs "Haveterapi". Skøn bog, hvis man er til sådan noget chick lit - wellness havehygge litteratur, og hvem er ikke det? Jeg er i hvert fald helt på.

Bogen er fin, og der er meget rigtigt at hente. Jeg ved af egen erfaring, at altanterapi holder og virker. Og det er godt at blive klog på, hvordan andre bruger deres have. Eneste anke er, at det er en meget pæn bog. Signe Wenneberg skriver selv et sted, at hun ikke har ønsket at lave endnu en livsstilsbog, der kommer til at dunke os i hovedet med, hvad vi ikke kan leve op til. Jeg vil se det på den måde, at der er mange billeder i af smilende overskudsagtige børn plus Signe Wenneberg stillet op i smukke grønne omgivelser. Men hvis man ikke får overfølsomme reationer på den slags, så er det en meget fin og livsbekræftende bog.

Jeg har to Signe Wenneberg-bøger, der venter. Jeg glæder mig til at læse dem. Lad mig endelig ikke forspilde chancen for at nævne, at hun er opstillet for Socialdemokraterne et eller andet sted i Københavnsområdet. Jeg synes, at hun er sej. Og jeg ser frem til, at hun laver en havebog om betonhaver - bedre kendt som altaner.

Øv og lakrids

Sidder hjemme og glor i stedet for at være på skole og til tegning. Jeg har fået hold i nakken eller noget, og er blevet sat til at rette op på skaden med smertetilstillende i store mængder.
Og da jeg alligevel skulle ud i vejret og hente piller, trøstekøbte jeg lakrids af den fine slags.

Nu ser hele tilværelsen pludseligt lettere ud. Og jeg vil gå i gang med at planlægge en pilgrimstur til lakridserne på Bornholm.

Baobab-dag

Min let overkogte hjerne holder lørdag og summer stille rundt. Det er baobab-dag. Ligesom i historien om Den Lille Prins er der små ting, der skal ordnes. Nok har jeg ingen baobabtræer, men jeg har chilispirer, der skal vandes og rugbrød, der skal bages.
Og der er gulve, der skal ordnes, og tøj, der skal på plads. Og sådan kunne jeg blive ved.

Men egentlig er det kun hyggeligt, når bare det kan foregå i roligt tempo og med selskab af kaffe. På den måde bliver en hektisk uge lagret, og en ny uge bliver gjort klar.
God lørdag til jer.

Den optimistiske liste

• Nilles indlæg om et smykke og en rejse. Det gør varm og glad.
• Om Susannahs opfindelse af et e-kursus. Som jeg i øvrigt gerne vil deltage i.
• Jens' indlæg om en operaforestilling. Lyder som en fantastisk oplevelse.
• Bogudsalg i morgen.... Dyrt og dejligt.
• At have tid til at lave grød til morgenmad... mmmmmmm.
• At drikke rødvin og snakke til langt ud på natten er det gammel sort og holder hver gang.
• P1 har lavet en fantastisk programflade lørdag formiddag. Lyt og bliv klog... og spis grød.
• Tør jeg at se den film efter at have læst den bog? Næææ, i stedet glæder jeg mig til noget helt eventyrligt .
• Sidst, men ikke mindst... iCINGs post om at putte lys i hjertet.

Tadah, glæde!

Tysk og fantastisk

Det er blevet juletid, og jeg er egentlig ikke den, der bliver grebet af en gal julenisse. Faktisk er det ikke sikkert, at jeg får pyntet op inden jul. Julegaver bliver nok købt i sidste øjeblik, og jeg bliver som regel først i julehumør engang efter juleaften.

Der er dog én ting, som har sat sig fast i mine tanker.... Det er tid for Stollen! Ja, jeg er bidt af en gal tysk julekage af den kraftige slags. Og det kan kun gå for langsomt med at få skaffet den til huse. Mums! Måske kan jeg æde mig til at blive et rundt brød proppet med marcipan og andet godt, og så fejrer det hele med at trille en tur til Berlin. Det er en god plan.

Søndagsmad

Søndagsprogrammet står på pizzabagning. Det er sjovt med mig og min madlavning. Enten kan jeg leve 14 dage af ligegyldige rugbrødsmadder, eller også går jeg fuldstændig køkkenamok.
Mit pizzabageri har jeg planlagt i flere dage og købt ind til af mange omgange. Køleskabet er fyldt af langtidshævet luksusdej, og jeg regner bestemt med, at min udsøgte hjemmelavede chilichutney skal i brug.
Jeg har planlagt fire variationer af fyld, og der kunne godt komme flere til. To slags kartoffelpizza, en med svampe og en tomatpizza er prognosen indtil videre. Jeg går fuldstændig målrettet efter at bage verdens bedste pizza. Finde den perfekte opskrift, som får eftertiden skal stå som PIZZAEN!

Det er bare lidt ærgerligt, at Dot, den lille gourmet, ikke er her. Hun kunne komme med de helt rigtige smagsinput. Og så kunne vi have spist os overmætte i kampen for den gode smag.
Det må vente til en anden gang.

Chili-chutney fabrikken

Har brugt søndagen på at lave chili-chutney. Har nu den koncentrerede smag af ild i rigelige mængder.

Lige en lille note... Hvis Lenes mor lyder, som om hun ved alt om chili-chutney, så er det ikke nødvendigvis i overensstemmelse med sandheden, men underholdningsværdien af dette skal ikke undervurderes.

Lenes lykkelaboratorium

Jeg er i gang med at lave øvelser fra en bog om positiv psykologi, der hedder "Lykkeligere" skrevet af Tal Ben-Shahar. Her er en artikel om bogen og forfatteren.

Min psykolog synes, at det var en bog, jeg skulle læse. Ikke fordi jeg som sådan er ulykkelig. Mere fordi jeg har en mistanke om, at jeg sommetider retter mit fokus mod negative oplevelser, og så går lidt i stå i sortsyn.

I øvrigt tillade mig at dvæle ved bemærkningen: Min psykolog...
Altså faktisk hader jeg, når kvinder siger: "Min mand siger også, at..., men det er noget helt andet at have lagt sin tankekraft i hænderne på en skarp dame med en lang uddannelse. Alt det der terapi-psykologhistorie minder så meget om noget Woody Allen/New York, at jeg synes, at det er top sejt!

Nå, men altså...øvelsen går ud på at finde ud af, hvordan man bruger sin tid. Så i en eller to uger skal jeg skrive op, hvad jeg egentlig går og laver. Det skal nok blive spændende.

I dag er lykkefølelsen tæt forbundet med, at jeg er i gang med at lave en kæmpe portion tomatsovs. Må hellere blive noteret.

Tiderne ændrer sig

Min blog er ved at ændre karakter. Det er jeg også. Jeg vil et andet sted hen. Og min blog skal med.

I begyndelsen havde jeg en blog, fordi det hørte sammen med semesteret på Journalisthøjskolen, så prøvede jeg at gøre det til en blog om at bo i Gellerupparken, men pludseligt kom der speciale og job og alt muligt ind over. Tit er det en billed- og fortælleblog med fragmenter af oplevelser. Og det vil det sikkert blive ved med at være fremover.

Men nu skal min blog også være noget andet. Den skal være med til at holde styr på, hvad der foregår, når jeg er i gang med at rydde op, rykke rundt, smide ud og lave om.

Det drejer sig om nogle nye prioriteringer. Jeg er blevet træt af, at min vægt stiger og stiger som en luftballon. Jeg er træt af at forbruge og forbruge, og at jeg ikke kan gennemskue, om det er godt for økonomien og skidt for klimaet. Eller om der er små børn i Afrika, der steger ihjel, hvis jeg køber billigt tøj fra Asien, eller om der er små børn i Asien, der dør af sult, hvis jeg ikke gør det.

Så handling må der til. Ord alene gør det som bekendt ikke.

Og det er her, at alt det med at spise grøntsager, korn og andet mums i stedet for kød kommer ind i billedet. Jeg har brug for at ændre min kost og at føle, at jeg gør et eller andet for at begrænse et mere eller mindre løbsk forbrug, som, jeg såmænd ikke tror, er så meget værre end andres.

Da jeg sagde det til mine kollegaer den anden dag, var en af reaktionerne: "Er det ikke lige lovligt politisk korrekt?" Det er det måske. Og jeg skal også lige vænne mig til tanken. Ændring af vaner tager tid. Ændring af mine vaner tager lang tid.

På Do The Green Thing er flere ideer til at forandre små ting, der gør en verden til forskel. Blot til inspiration, ikke prædiken.