At finde melodien

Endnu en uge på P-skolen er fløjet afsted. Nu ved jeg alt om præster i forhold til menighed og virksomheden Folkekirken.... eller måske ved jeg bare en hel masse om alle de steder, hvor man skal tænke sig godt om. Og det ligger vi oveni stakken med alle de andre områder, hvor præster skal tænke sig rigtigt godt om. Præstationsangststakken!

Positivt nyt er der på området sang. Ja, ja, det er overraskende. Jeg ved det.
I torsdags havde jeg besøg af Bedsteveninden, og i et anfald af jeg-lærer-det-aldrig-hvis-jeg-ikke-øver-mig havde jeg spurgt hende, om vi ikke kunne synge lidt. Bedsteveninden tog det helt alvorligt, og så skulle vi synge. Bedsteveninden er vokset op i en sang- og musikfamilie, så for hende er det ikke så fremmed, som det er for mig. Vi hentede hjælp på Den Danske Salmebog Online. Et godt redskab i øvrigt. Og stor var overraskelsen, da jeg endeligt fik mig taget sammen til at synge. Jeg kunne! Jeg kunne nå alle de der høje toner, der huserer i salmer, og jeg kunne synge rent! Jublen ville ingen ende tage. Og selv Bedsteveninden er total imponeret.

Jeg skal straks indrømme, at jeg stadig er meget usikker på, hvordan man styrer at synge. Hvordan ved man fx, på hvilken tone man begynder? Det forstår jeg ikke. Jeg synes også, at der er virkeligt mange salmer, som har melodier, der kaster sig op og ned mellem høje og dybe toner, og det hyler mig helt ud af rytme. Men jeg bliver nødt til at holde fast i, at jeg rent faktisk KAN synge, og at resten er et spørgsmål om øvelse.

Apropos øvelse... jeg opfører mig fuldstændig som en baby, der lige har opdaget sin egen lyd og nu skal demonstrere den morgen, middag og aften. Mit gæt er, at mine naboer snart er meget trætte af Dejlig er jorden, som indtil videre er den, jeg øver i tide og utide.

En klassiker eller to

Bedsteveninden har været på strejftog på min blog, og hun synes, at der er en tendens til, at jeg nævner hendes fejludtalelser uden overhovedet at omtale, at jeg er KONGEN af uheldige fortalelser. Det kan der være noget om. Det er tid til et par eksempler...

Historie nr.1 er en virkelig klassiker. Den er genfortalt mange gange af både Bedsteveninden og jeg selv. Bedsteveninden og jeg er på ferie og bobler på hver vores side af en dobbeltseng. Bedsteveninden læser, og jeg ligger vel nærmest og kigger. Bedsteveninden bemærker mit beundrende blik, og hun regner med, at jeg nu vil sige noget virkeligt flatterende om hendes skønhed og især om hendes hårdt oparbejdede solskinskulør, så hun spørger, hvad jeg har fået øje på?
Og her er det så, at jeg får sagt meget hørt og uden mulighed for at trække i land:
"Jeg synes bare, at det er helt fantastisk så store overarme, du har!"
Jeg vil sige det på den måde, at det kompliment faldt dødfødt til jorden. Jeg tror endda, at jeg prøvede at redde situationen ved at sige, at de var meget kødfulde.
En lille note til mænd og andre idioter, der kan finde på at sige den slags: Kommenter ALDRIG en kvindes overarme! Der er ikke noget som helst godt at komme efter. Det kan kun gå galt. Tro mig!

Den anden historie i kategorien tal-før-du-tænker handler om engang, hvor en tidligere kollega viser mig billeder fra sin familieferie og siger: "Se min datter. Er hun ikke køn?"
Jeg kigger indgående på billedet og siger så helt nøgtern: "Hun ligner en hest!"
Det er sådan en situation, hvor man ville ønske, at der åbnede sig en lem i gulvet, og at man bare forsvandt.

Nå, men det var det TV-show om mit liv, vi kom fra...

Hvad man ikke skal høre...

Dagens citat kommer fra Bedsteveninden og blev hørt i ellers helt almindelig telefonsamtale om dette og hint:

"Al sex, der involverer fødder, er mærkeligt!"

Godt så.

Opdateret

Mit kamera (og Bedsteveninden) er landet! Og så skal der jo lige samles op på de sidste 14 dage.

• Jeg faldt i søvn i et solarium; knaldede hovedet op i loftet, da varmen slukkede, og blev en anelse forvirret... og nu har jeg fået udslæt. Garanteret af det solarium. Så forbyd dog skidtet, så svage sjæle ikke bliver fristet!
• Har afsluttet både malekursus og tegnekursus.
• Har overbevist alle i mine omgangskreds, at jeg i hvert fald IKKE skulle på Pastoralseminariet de næste mange år!
• Har meldt mig ind på Pastoralseminariet med begyndelse februar 2010.
• Har læst fagbeskrivelserne på Pastoralseminariet.... Seriøst: HVAD TÆNKER JEG PÅ?
• Har brugt en hel dag på at bage pizza.
• Fik to dage senere et maveonde på grund af overdreven spisning af ... pizza.
• Har meldt mig ind i mit politiske parti igen. Har været ude i et halvt års tid. Gik i granatchok på grund af noget med tørklæder og domstole. Men nu er jeg på banen igen.
• plus alt muligt andet.

Bedstevenindens kommentar: 1. "Hvor lang tid har jeg været væk?" 2.: "Udslæt? Næ, nu skal du høre om udslæt. Jeg har mistet al huden på min krop!"

Ihhhhh, hvor er det godt at have hende tilbage. Hun har altid en krise, der kan sætte tingene i perspektiv.

Søndagsmad

Søndagsprogrammet står på pizzabagning. Det er sjovt med mig og min madlavning. Enten kan jeg leve 14 dage af ligegyldige rugbrødsmadder, eller også går jeg fuldstændig køkkenamok.
Mit pizzabageri har jeg planlagt i flere dage og købt ind til af mange omgange. Køleskabet er fyldt af langtidshævet luksusdej, og jeg regner bestemt med, at min udsøgte hjemmelavede chilichutney skal i brug.
Jeg har planlagt fire variationer af fyld, og der kunne godt komme flere til. To slags kartoffelpizza, en med svampe og en tomatpizza er prognosen indtil videre. Jeg går fuldstændig målrettet efter at bage verdens bedste pizza. Finde den perfekte opskrift, som får eftertiden skal stå som PIZZAEN!

Det er bare lidt ærgerligt, at Dot, den lille gourmet, ikke er her. Hun kunne komme med de helt rigtige smagsinput. Og så kunne vi have spist os overmætte i kampen for den gode smag.
Det må vente til en anden gang.

Lidt af hvert

Hep hey... Nu kunne man godt tro, at manglende blogskrivning skyldes overdreven vintersurmulen, men det er IKKE tilfældet... heldigvis.
Jeg har såmænd bare kreativt travlt, og det er skønt. Jeg går på et lille malekursus, jeg tegner på livet løs, og så har jeg været ude.

Der er ingen fotodoku, for mit kamera er taget på ferie i Egypten med Bedsteveninde i 14 dage. Minus: Hvordan skal det gå mig, når de begge to er væk i så lang tid?
Plus: Jeg har 'glemt' at fortælle hende, hvordan man sletter billeder på kameraet, og hun skal nok få taget nogle billeder, der udstiller en overdreven interesse for lækkerbrune mænd eller noget andet sjovt.

Nok om det. Som sagt har jeg været ude af sofaen og er blevet bombet med inspiration.

1. Foredrag med Jørgen Leth.
2. Foredrag med Søren 'Papfar' Behncke.
3. This is it.

Lad mig bare begynde med This is it. Filmen med øvelserne til de Michael Jackson-koncerter, der ikke blev. Det er og bliver et mysterium, hvordan der kunne komme så fantastisk musik ud af et så aparte menneske. Men hvis man prøver at abstrahere fra det, så er det en god film. Det var inspirerende at kigge ind i et værksted. Hvad er processen før det perfekte resultat? Det giver en lille smule ro i ens eget ambitionsniveau, når selv Michael Jackson måtte øve sig.

Foredraget med Søren 'Papfar' Behncke gav en masse ideer og løftede sløret for en verden af pap. Det er efter sådan et foredrag, at man skulle have 14 dages ferie i et fedt værksted, hvor man ikke skulle præstere, bare være opfindsom. Der var lige en ting i foredraget, der var den helt store stopper for at sige sit job op og leve som fri kunstner... Det lugtede langt væk af tålmodighed. Ja, det er så ikke lige mig. Men papkasser... helt klart!

Og så er der jo Jørgen Leth. Ja, måske ved jeg ikkke så meget om film, men derfor kan man jo godt nyde et kreativt menneskes arbejdsmetoder. Jeg fik meget ud af at høre om nysgerrigheden som drivkraft, om at turde gribe tilfældigheden og om hugge fra højre og venstre og omdanne det til ny kunst. Fantastisk mand.

De næste par uger holder tempoet, så flere input er forude. Jeg glæder mig.

Musiksmag

Er lige stået op efter at have været til Århus Took It's første dag. Åhhh... lidt træt er jeg, men det var en fin aften i søsters selskab.
Egentlig kunne det jo være rigtigt hyggeligt at have Bedsteveninden med til den slags, men her er det, at der går fuldstændig kuk i vores modsatrettet musiksmag.
Jeg ved bare, at hun ville reagere fuldstændig ligesom okapien i København Zoo, der døde efter noget opera for tæt på. Hun ville lytte ti sekunder, blive helt stille og falde død om.
Hun har eksempelvis været tvangsindlagt til at høre en del L.O.C. koncerter i sommeren løb, og hun sagde da også med foragelse i stemmen og øjnebrynene næsten i panden: "Jamen, har du hørt, hvad han synger?!"
Nej, okapien må blive hjemme.
Ulempe: At hun nu har ringet og sagt, at kan man være ude hele natten, så kan man også mødes med hende i svømmehallen om 20 minutter....

Mere om Århus Took It følger i morgen.

Løst og fast

Inden jeg lige om lidt skal ud igen, så kan jeg fortælle om i går. Selve koncerten har Maja taget sig af, men jeg vil også meget hellere fortælle lidt om emner, man kan nå at vende inden en koncert.

• Den direkte sammenhæng mellem spisning af pølsehorn og afsendelse af SMS'er.
• Diskokugler... bedst i stuen eller i haven?
• Størrelsen på overarme.
• Lenes Doktor Antilove-karma.
• Om hvæsen med lyd kan gøre mænd mindre?
• Ha' det godt-hed og dets følgevirkning.

Plus en masse andet. Man skulle klart have været der!

I aften er det så Pearls tur til at følge med Doktor Antilove-Lene. Og jeg har allerede snakket ørerne af hende via telefon. Bingo. Men jeg ved i det mindste, hvad tøj jeg skal have på! Ha!

Som man spørger...

En af de mange fantastiske ting ved Bedsteveninden er, at hun i ramme alvor kan sige det mest tåbelige...
fuldstændig ligesom mig.

Eksempel hentet fra 2001:
Bedsteveninden og jeg står bøjet over hendes vidunderlige nyfødte søn, og så siger hun: "Synes du ikke helt objektivt, at han er en utrolig pæn baby?"

Helt objektivt? Jaaaaaa... og så alligevel.
Dårligt tidspunkt for objektivitet.

Næsten uden sammenhæng:

Synes I ikke, at min lyserøde klematis har fine blomster?
Altså sådan... helt objektivt?

Det rykker

En fantastisk weekend med krea-dag med Maja og store-bolig-søndag, hvor to-do listen har fået et ordentligt spark!

Nu er jeg så til gengæld helt vildt træt. Godt at arbejdet kun kalder tre dage i næste uge. Jeg skal snart have rigtig god tid til at tumle rundt i mit 'nye' smukke hjem.

Bedre sent end...

I dag gik der et lys op for mig.

På et af de mange borde, jeg ser på mit arbejde, lå der et blad. Og for et par dage siden så jeg, at det hed PC-WARE. Det sagde mig ikke et klap. Men der var noget med det blad.
Dagen efter så jeg, at Chris MacDonald var på forsiden, men ikke om det fik mig på rette spor.
Nogle gange kan jeg være uhyggelig langsom i hovedet!

Så i dag så jeg bladet og tænkte straks: "Det er jo Leif!" Eller i hvert fald hans firmablad.

Det går hurtigere, at når jeg ser en pakke fra FedEx, så tænker jeg på Nille.

Hvor hyggeligt. Jeg har simpelthen mine blogvenner med på arbejde.

Hvad det bloggeri ikke bringer med sig!

Nyt solskin i en tom skal

I går var jeg ude med Pearl og efter et hyggeligt besøg i den skønneste lejlighed, som jeg nu er pivforelsket i, tog vi til reggae på Voxhall. Det var perfekt, afslappende og lød som sommer.

Men det helt vilde ved gårsdagens udeliv var mig! Sidst jeg så Pearl, var jeg frygteligt syg af stress eller depression, eller hvad pokker det er, jeg har raget til mig. Jeg var nærmest grå, stille og kunne intet rumme.

Anderledes var det i går. Jeg kunne uden videre huske bustiderne for en linje, jeg sjældent bruger, og der var Pearl og jeg helt oppe og kører over, når man tænker på, at det er mindst et halvt år siden, at jeg har kunnet huske noget som helst.

Jeg kunne snakke med for mig nye mennesker, lytte til dem og grine med dem.

Jeg kunne være til stede uden at føle den dræbende tomhed.

Jeg kunne ikke lade være med at smile, fordi jeg var i et dejligt selskab og havde det godt.

Det er desværre ikke sådan, at jeg ved et magisk knips er helt og aldeles rask, men jeg er på vej den helt rigtige vej. Det er så stort!!!

Køkkenbord søges

Før
Dot fik mig overtalt til en opvaskkonkurrence, så her er udgangspunktet. Og så måtte jeg jo i gang.


Efter
Som det ses, blev jeg ikke færdig, og telefonen ringede hele tiden, og jeg tabte konkurrencen, og det hele er en jammer. Nu er jeg i gang med at lave noget nyt opvask, så jeg er klar til en konkurrence igen.

Tilbage

Sådan! Computeren er tilbage. Jeg har glædet mig til at blogge og læse blogs og at passe Facebook og den slags.

Jeg blev hægtet af midt i min fremvisning af billeder, jeg har malet. Et af dem har fundet vej hjem til Bedsteveninden. Så nu hænger det i hendes stue.

Egentlig burde jeg nu have hele weekenden til at blogge og blive opdateret, men jeg skal på arbejde lige om lidt. Er forhåbentligt snart tilbage.

Tab og trøst

I går mistede jeg min ældste storesøster. Hun har været syg i mange år, og derfor var dødsfaldet ikke uventet. Jeg håbede, at hun ville blive rask, men sådan skulle det ikke gå.

I dag tog jeg på arbejde velvidende, at der ville være forståelse for, hvis jeg var blevet hjemme. Jeg har det bedre med at foretage mig noget. I dag bød arbejde heldigvis på den pragtfulde opgave at kigge på en masse billeder og være sammen med nogle søde børn. Jeg har tyvstjålet et af billederne til indlægget her. Sådan ser Gellerupparken også ud.

I øvrigt er der noget helt igennem vidunderligt ved veninder, der straks tilbyder trøst og vampyrvingummi. Hvis jeg så bidrager med noget kaffe, så tror jeg, at der kommer noget godt ud af det.

Dagen i dag

I dag har været en af den slags dage, hvor alting kommer med fuld styrke. Vrede og sorg, humor og dejligt selskab.

På arbejdet var jeg en overgang vred, men det blev afløst af grin. Der var ikke så meget andet at gøre. Situationen var for langt ude.

Da jeg kom hjem, fik jeg en af den slags opringninger, som man aldrig kan forberede sig på. Dagens tidligere vrede var med ét slag svundet ind til en bagatel. De næste mange dage vil gå med at forstå, hvad der egentligt blev sagt. Jeg vil helst ikke forstå det.

Heldigvis havde jeg en aftale med Pearl. Det kunne jeg have aflyst, men jeg valgte at nyde en dejlig sommeraften i godt selskab. Måske en lille svirp af fornemmelsen: Memento mori.

Grøn Koncert

I går var jeg til Grøn koncert på Vestereng sammen med Søster. Vi skulle selvfølgelig ud og drille Bedsteveninden med, at hun nu kører lastbil. Det at køre lastbil har faktisk et ret elendigt image. Det lugter langt væk af country, cowboyhat og landevejsprostituerede, men hvad ved jeg?

På Grøn mødte jeg Negash Ali. Jeg har sagt det før, men jeg gentager gerne... dygtig ung mand! Godt jeg ikke er 16 år, for så havde jeg sikkert sovet foran hans hoveddør. Alder har absolut sine fordele.

På land- og vandudflugt

Vaskemaskinen blev god igen, og pinsen bød på dejligt vejr. Jeg forlod for en stund Gellerupparken og tog på landet for at besøge Bedsteveninden.

Vi tog en tur til Kalø Slotsruin. Det kan da næsten ikke blive mere postkort!

Bedsteveninden havde, som det ses på billederne, gang i en længere forklaring om mursten. Imens kunne jeg så fotografere mælkebøtter.

Vennesang

I dag havde jeg en kaffeaftale med Anne, som jeg ikke har set i mange, mange år. Bedst som jeg træder ind i fancy café og er parat til den store snak om liv, død og kærlighed, så begynder denne sang.

Det er da timing... og langt udover min sædvanlige standard.
Lene - nu med underlægningsmusik.

Åh...Berlin?

At skrive speciale er det mest fantastiske..i hvert fald lige i dag. Jeg sidder ved min nye computer, drikker kaffe og lærer noget, jeg ikke vidste før!

Apropos ny computer - Den har kostet mig alle mine penge i mange måneder fremover. Og selvfølgelig ringer Bedsteveninden i dag og spørger, om jeg vil med tre dage til Berlin i efterårsferien. Minder mig om det her citat: "Led mig ikke i fristelse. Jeg kan sagtens selv finde vej!" Jeg kan ikke huske, hvem der har sagt det.