Ud og se på kunst

Dagen har budt på museum. Det er udstilling, der er med musikvideoer. Overraskende god. Jeg købte en bog for sjov, nemlig Living normally - where life comes before style.

Og således kom der nye indtryk på en lørdag.

De grønne vidder?

Nogle gange...især når det er sommer... får jeg helt vildt lyst til at flytte på landet. Til at cykle på markveje, plukke bær, have fødder i græs og lytte til stilhed.

Men... er det nu det, jeg kunne tænke mig? Eller er den slags flytteplaner bare skabt i et lille forvirret hoved, der ikke gider at rydde op?

Godt det nu er weekend. Så kan jeg faktisk både tage en tur på landet og få ryddet op.

Sjovt sagt

Hørt i en taskeforretning i dag:

Barn: "Går alarmen i gang, hvis man lugter meget af taske, når man går ud?"

Hmm... det har jeg aldrig tænkt på!

En boganbefaling

Er kommet helt ud af rytmen med at skrive blogindlæg. Men nu vil jeg.

Jeg har været syg de sidste par dage, og tiden under dynen kunne jeg jo ligeså godt bruge til at læse en god bog.
Hvilket minder mig om, at jeg heller snart må lave en top ti over anbefalelsesværdige bøger. Især når man tænker på de lister, jeg har set over, hvad aviser anbefaler deres læsere at tage en på ferie... fy da føj!

Men altså... jeg kan i hvert fald anbefale "Ensomhedens fæstning" af Jonathan Lethem. Den handler blandt andet om kvarterløft, hvilket jo er noget, jeg beskæftiger mig med til hverdag. Det er fantastisk, når en beskrivelse af nogle skæbner kan fortælle en historie, der rammer lige ind i de udfordringer, der også gælder et helt andet sted og i en anden tid. Læs den!

Hvad er nu det?

Ja, jeg har lavet blogudseendet om... eller tilbage. Det er ligesom ikke rigtigt, hvis den ikke er grøn.

Siden sidst er jeg blevet Cand. Theol. Det er stort! Og ellers passer jeg mit arbejde som boligsocial medarbejder i Brabrand Boligforening.

Kaninen lever og har det godt i sin sommerhytte på altanen. Mine ærteblomster er ikke sprunget ud, hvilket jeg nu har ventet på, at de skulle gøre i flere uger.

Jeg er grebet af en perlepladebølge..... uhhhh.

Og i dag er jeg syg og irriterende, men ellers alt vel.

Pac man på japansk

Ok, måske er det bare min dårlige humor, men det her er så mærkeligt og sjovt.

Lysshow

Hvorfor er det, at vi ikke har sådan et lysshow i Gellerupparken? Det må jeg hellere foreslå aktivitetsmedarbejderen... som er mig!

Ser man det!

Et helt særligt lysshow. Vildt nok og meget fantastisk!

Den rød-grønne betonaltan

Nu skal I bare se min altan.... den rød-grønne af slagsen. Det bliver selvfølgeligt bedre, når planterne er vokset til, og der mangler også en plante eller to. Men et dejlig sted er det.

Småting...

Tilbage igen efter et mindre computerproblem.

Her til morgen ligner Gellerupparken fra mine vinduer en stor, tæt skov. Jeg synes godt, at jeg kan se på træerne, at det måske er lige lovligt tørt. Det kan jeg bestemt også se i altankasserne.

På den anden side er det jo dejligt cykelvejr, så nu vil jeg cykle ud i verden efter flere blomster til altanerne. Der mangler røde blomster.

I øvrigt er jeg begyndt at gå til fitness med Bedsteveninden. Det er fantastisk og hårdt. I dag kan jeg åbenbart ikke løfte mine arme uden at få tårer i øjnene. Øv.

Boldlege

Bolde kan bruges til...

underholdning

musik

blær

og sikkert også en masse andet.

Farvelade

Et tomt bord er bare enormt fristende, og bum! Så ser det sådan ud.


Jeg leger med noget tryk. Der er ingen større mening.

På land- og vandudflugt

Vaskemaskinen blev god igen, og pinsen bød på dejligt vejr. Jeg forlod for en stund Gellerupparken og tog på landet for at besøge Bedsteveninden.

Vi tog en tur til Kalø Slotsruin. Det kan da næsten ikke blive mere postkort!

Bedsteveninden havde, som det ses på billederne, gang i en længere forklaring om mursten. Imens kunne jeg så fotografere mælkebøtter.

Slurp, svup, sjask.

Arhhggg... jeg skulle aldrig selv være begyndt at reparere vaskemaskine. Jeg skulle have lyttet til alle mine blinkende instinkter og holdt fingerne væk. Hvordan får jeg nu vandet til at holde op med at løbe ud over hele gulvet? Det var den handy-woman, øv.

Temaaltan

Som om jeg kunne vente med at tage billeder af planterne til, at de er kommet op. Farvetemaet på altan nr.1 er rød og grøn.

Når nysgerrighed giver en brækket tå.

Ja, så er jeg tilbage! Efter en blogpause der hang sammen med fuldtidsjob og specialeskrivning på samme tid. Nu har jeg fået afleveret specialet og har i dag overstået prøvetiden på arbejdet, så nu kan jeg trække vejret og begynde at tænke igen.

Jeg er i gang med altanerne. Det bliver fantastisk. Jeg er ude i noget med altaner opdelt i farver. Der skal nok komme billeder, når der engang kommer noget op.

Det mest tragikomiske, jeg længe har været udsat for, er historie om, hvordan jeg brækkede min storetå for 14 dage siden. Midt om natten stod jeg op, fordi der var larm udenfor min blok, og jeg er jo en lille bitte smule nysgerrig.

Så jeg går rask fremad for at finde ud af, hvad der foregår. Min venstre storetå var bare ikke med. Den var viklet ind i et lagen. Og for ikke at snuble ryger tåen med fuld fart ned i gulvet. Lige der glemte jeg alt om, hvad det var for lyde, der var ovenfor blokken.

Det gjorde sindsygt ondt. Om morgenen måtte jeg både til lægen og på skadestuen og fortælle om styrtet, og de grinte begge steder. Ikke desto mindre var tåen brækket.

Nu humper jeg ikke helt så meget mere, og jeg er meget omhyggelig med at komme rigtigt ud af sengen.

I dag nyder jeg min fridag. Der er så mange ting, jeg gerne vil, efter at jeg brugte alt min energi på at skrive og arbejde. Selv rengøring virker som noget nyt og spændende. Det går nok hurtigt over.

Et lille pip..nu med tulipaner

Jeg indrømmer blankt...jeg forsømmer min blog. Men jeg vender stærkt tilbage i maj. Jeg har det godt, jeg har bare utroligt travlt.

Her har jeg eksperimenteret med at tage billeder af nogle tulipaner.

Bøger i farvesystem

Lenes påske"ferie".

Jeg har iøvrigt fundet et billede, der minder om...på den pæne måde.

En mærkelig kanin flytter ind

Her er den så! Min nye kanin... Bonanza.

Efter at den de første dage virkede lettere skrækslagen, har den nu vænnet sig til forholdene.
Egentlig er det en ret grim kanin... stor, tyk og hvid. Den minder mistænkligt meget om husets anden beboer...hmmm.

Til gengæld er jeg ikke kræsen. Det er kaninen. For et øjeblik siden gav jeg den noget persille. Og den er nysgerrig nok. Den kommer løbende hen og tjekke, hvad jeg kommer med. Men så vendte den sig om i afsky. Jeg troede ikke, at kaniner kunne rulle med øjnene og give udtryk for, at folk, der fodrede dem, er idioter! Det ved jeg nu, at kaniner kan.

Endnu en interessant kaninobservation... Bonanza reagerer på følgende lyde: Kattemiav, fuglepip og musik med L.O.C. Ja, jeg ved det heller ikke.

Nu splatter dyret ud. Jeg har lige gjort ren i buret, og det er åbenbart meget hårdt.... for kaninen.

Det bliver ikke bedre

Kombinationen af tre ting, jeg er helt vild med .... Jack Nicholson, humor og valgkamp.

For Hillary Clinton

Og for Barack Obama