Nostalgifase

Lige nu er alt ved den gamle lejlighed fantastisk. Den dufter rigtigt, har den rigtige farve og alt er godt. Især i forhold til ny lejlighed, som er uhyggelig, ikke lene-agtig og bare skummel.

Og det hele er bare usikkerhed.

For eksempel har jeg nu en køkkenskuffe. Én.
Så kommer jeg over i ny lejlighed og får øje på fem køkkenskuffer. Mens jeg står og tænker på, hvad man skal med hele fem køkkenskuffer, får jeg ud af øjenkrogen øje på fem køkkenskuffer mere. Seriøs...jeg har nu ti køkkenskuffer. Det er helt vildt. Hvad skal jeg putte i dem? Der er point for kreative svar.

Selvhjælp

Jamen, ynkelighed behøver humor.

Mad med øjne.

Cookie Monster.

Elvis grin.

Flyttekrise

Mit overskud er pist bort! Jeg er blevet ramt af 100 % flyttekrise. Normalt betragter jeg det som meningen med mit liv at være i godt humør. Nu er jeg bare tudetøs. Jeg hader at flytte, og jeg vidste det, for jeg har flyttet mange gange før.

Flytning hyler mig helt ud af den. Jeg kan godt lide, at der sker noget nyt, få ryddet op og få ændret nogle upraktiske indretninger. Jeg glæder mig til alt, undtagen udsigten, i den nye bolig. Jeg kan lide at male, og jeg er mester i at samle flyttekasser.

Og alligevel er jeg slået helt ud. Jeg kan ikke se eller forholde mig til andre end mig selv. Jeg har meget svært ved at huske. Jeg trækker vejret hektisk. Jeg føler mig hele tiden utilpas. Jeg kan græde og grine på samme tid, hvilket jeg ikke har kunnet, siden jeg havde teenagerhormoner. Og jeg ved, at der ikke er andet galt med mig end at jeg skal flytte.

Det tørster mig, at om tre uger er det overstået. Men indtil da... Lenekrise!

Farveprøver

Inspirationstur i hele byen i dag...

Om en uge er jeg klar til at sætte penslen på væggen.

Alle farver

Limegrøn, olivengrøn, dybblå, solskinsgul, pink, varm grå....det er gået op for mig, at jeg skal male den nye lejlighed. Og jeg tror, at min stue skal være noget så grænseoverskridende for mig som hvid!

Fredagsflip

Efter en dag med egen fotograf - jeg bliver for tiden forfulgt af en fotojournalistelev med eksamensprojekt - kaffedrikkeri, julekortsskrivning og kælderbesøg...
Ja, så trænger jeg til en sang.

Levende våben

I dag stod jeg ben til ansigt (mit ben, hunds ansigt) med en stor muskuløs kamphund. Oppe af trapperne råbte en ung fyr: "Bare rolig, den gør ikke noget!"

Faktisk så den meget sød ud, hvis sød er det rigtige ord for hund, der ligner en haj!
Jeg kan ikke fordrage de dyr.... For mig at se er det våben!

Den gjorde ikke noget. Men jeg drømmer med garanti om dyret i nat...suk!

Decemberstress

Det ramler ned over mig med mærkelige stressende ting.

Først er der flytningen, som er nået til sin helt eget kaosfase. Hvor mange flyttekasser kan der være i en lille bitte lejlighed? Ikke mange skulle jeg hilse at sige. Og så roder det helt vildt.

To: Jul! Hvem pokker har tid til det? Jeg er så småt gået i gang med julekortene. Det er nærmest en fuldtidsbeskæftigelse.

Tre: Der mylder håndværkere ind i min lejlighed hele tiden. Det er noget med et vandur, men det minder mig mistænkeligt meget om, dengang Kathrine i Abu Dhabi havde besøg af fire indiske ingeniører, der skulle skifte pære i en lampe.

Fire: Hvorfor kan jeg ikke sige nej? Nu hænger jeg på en mængde ting, som jeg selvfølgelig skal tage mig af.

Fem: Resten. Artikler og speciale, der skal skrives. Bankbesøg. Og Bedsteveninde, der er depri, og jeg kan ikke gøre noget ved det.

Findes der en fin latinsk betegnelse for decemberstress?

Har man boet i Gellerupparken for længe...

Når man bedømmer, hvor man skal af bussen efter, hvilken hudfarve de andre, der skal af bussen, har?

Når man nedstirrer andre blegdanskere, som man møder udenfor blokken, fordi man undrer sig over, hvad de laver her?

Når man tager sig selv i at glemme, at beboere i området er TO-sprogede, og at de faktisk godt forstår, hvad man siger på dansk?

Når man pludseligt synes, at ens kitschgrænse har rykket sig i en uheldig, tolerant retning?

Nej, jeg skal nok blive boende. Jeg skal bare arbejde med nogle dårlige vaner.

Er der nogen, der har en pose tålmodighed?

Som jeg må låne?

Det bliver værre og værre med min utålmodighed.
Jeg kan efterhånden ikke tåle ord som snart. Enten sker ting nu eller også på et eller andet konkret tidspunkt. Snart er et tomt luft ord. (Så få dog gjort noget ved den helhedsplan!)

Ligesom alt ventetid gør mig utroligt frustreret. Jeg holder det ikke ud! (Flytte, nu!)

Enten skal der mere handling og færre ord. Eller også skal jeg arbejde på at få en tålmodighed.

I øvrigt er jeg overbevist om, at manglende tålmodighed er en arvelig skade. Den eneste, jeg kender, der er tilnærmelsesvis så utålmodig som mig, er min mor.
Hmm, lyder som om det er svært at gøre noget ved.

En lille løgn

I weekenden mødte jeg min thailandsk kollega, som spørger, hvordan det går med den fine sarte plante, hun har givet. Planten, der ikke kan tåle frost, og som gerne må stå ud om sommeren.

"Det går helt fint," svarer jeg. Og styrter hjem og hiver letfrostskadet plante ind fra altanen!

Nogle gange er jeg meget overrasket over, hvor nemt det er for mig at lyve.

Væk fra Brabrand?!?

Hele det her flyttehalløj kaster indtil videre meget morskab af sig.

Når jeg siger til folk, at jeg skal flytte, er der to reaktioner:

Enten vild surhed, fordi nogle tror, at jeg forlader byen helt. Meget sødt egentlig.

Eller vild jubel over at jeg forlader Gellerupparken, og så er det altså lidt sjovt at se folk redde den i land, når det går op for dem, at jeg skam bare flytter lidt rundt i Gellerupparken.

Lister

Liste over ting, jeg skal have gjort i forbindelse med flytning.

Liste over hvad jeg skal skrive videre på i speciale.

Liste over manglende specialelitteratur.

Liste over artikler, der skal skrives inden jul.

Liste over alle dem, jeg gerne vil drikke kaffe med snart.

Og så heller ikke flere lister, tak!

Blokudsigt

Her er min betonblok og tørre, døde ærteblomster, der laver skyggebilleder helt af sig selv.

I dag skal bruges til at få gode ideer. Jeg er nødt til at samle mine tanker efter flere dages sandt bombardement af inspiration.

Vennesang

I dag havde jeg en kaffeaftale med Anne, som jeg ikke har set i mange, mange år. Bedst som jeg træder ind i fancy café og er parat til den store snak om liv, død og kærlighed, så begynder denne sang.

Det er da timing... og langt udover min sædvanlige standard.
Lene - nu med underlægningsmusik.

Flytter julenissen med?

Efter en ulidelig masse venten - som ikke er noget for meget utålmodige mennesker - er det nu sikkert. Jeg skal flytte!
Og jeg glæder mig hele vildt til om en 5-6 ugers tid, når jeg er på plads.

Tiden indtil da er ren flytteangst og almindelig panik.

Hvor smart er det egentlig at skulle flytte midt i julen? I hvilken flyttekasse skal julehyggen være?

Op og ned

Hele dagen har jeg været nærmest lykkelig. Jeg ved ikke præcist hvorfor. Jeg havde bare tænkt mig at nyde det.

Så var der noget, som gik en lille smule i kludder. Bang, så var jeg negativ!
Er det egentlig ikke mening, at man vokser fra humørsvingninger?

Cookiemonsterkager

Jamen, det er da utroligt, hvad man finder ude i verden.
Cookiemonsterkager.

Matmos

Mystisk og mærkeligt. Det får jeg aldrig Bedsteveninden til at høre!

Dukkerne er tilbage

Gad vide, om der findes en formel for, at hvis man indtager så og så meget te, kommer der så og så meget snot ud? Kunne være ganske interessant, skulle jeg mene.

Jeg har opdaget, at der kommer en julekalender på DR2: Yallahrup Færgeby. Der er alvorlig fare for, at det minder mig om et eller andet, men dukkerne snakker ikke århusiansk. Så de er ikke direkte importeret fra Gellerupparken. Men attituden har de hugget direkte fra drengene, der hænger ud på stisystemet. Og dog... jeg tror, at drengene har den endnu!